Forside
Ledningsejere
Graveaktører
For myndigheder
Spørgsmål/svar
Adgang til LER
Graveinfo
Nyt LER
Billedfrise

Regler og lovgivning

22.01.2013

LER er reguleret af en lov og en bekendtgørelse. Loven er vedtaget af Folketinget og fastsætter de overordnede rammer, mens bekendtgørelsen i detaljer beskriver de konkrete regler.

LER-loven beskriver hovedsageligt, hvem der har pligt til at bruge LER. De konkrete regler for udleveringen af ledningsoplysninger reguleres af andre love og frivillige standarder.

Ledningsejernes oplysningspligt

Ifølge vejlovene og det gældende standardregulativ har en ledningsejer pligt til at oplyse sine ledningers placering til vejmyndighederne. LER-loven og standardregulativet udvider oplysningspligten, så pligten også gælder over for andre ledningsejere og over for graveaktører.

Graveaktørernes forespørgselspligt

Bygherrer og andre graveaktører har ifølge LER-loven pligt til at indhente ledningsoplysninger hos de relevante ledningsejere, før de påbegynder et gravearbejde. Ledningsejere skal besvare henvendelsen hurtigst muligt og senest 5 arbejdsdage efter, at graveaktøren har lavet forespørgslen i LER.