LER er et landsdækkende register over alle landets ledningsejere. Skal du grave, er det er igennem LER man søger ledningsoplysninger.
Hvis du skal grave, er det en god idé at kende placeringen af evt. ledninger i jorden, så du undgår graveakader. For at søge ledningsoplysninger skal du oprette en graveforespørgsel i LER og ledningsejere har 5 dage til at svare og sende ledningsplanerne direkte til dig. Ofte kommer ledningsplanerne samme dag.
Private brugere er velkomne til at benytte LER til at søge ledningsoplysninger.
Dette gøres ved at oprette en graveforespørgsel, men har man en professionel entreprenør til at udføre gravearbejdet, gælder der regler, der siger at den der skal grave, er den der skal spørge i LER (søge ledningsoplysninger).