|
Dataforsyningen, som leverer kortdata til LER, har varslet et servicevindue i forbindelse med en omlægning af deres korttjenester. Servicevinduet har tidligere været meldt ud, men blev efterfølgende udskudt og er nu fastlagt til den 26.-30. november 2026.
Vi har valgt at koordinere vores egen systemopdatering med Dataforsyningens servicevindue, så driftsafbrydelserne kan gennemføres i samme periode.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at de to servicevinduer påvirker LER forskelligt:
- Dataforsyningens servicevindue påvirker korttjenesterne på LER's hjemmeside (ler.dk), men ikke LER's webservices.
- Vores egen systemopdatering medfører, at hele LER, både hjemmesiden og webservices, vil være utilgængeligt i perioden den 27. november kl. 23.00 til den 28. november kl. 09.00.
Nedenfor finder I en samlet oversigt over servicevinduet og de forventede driftsforstyrrelser.
26. november kl. 16.00 - 27. november kl. 23.00
- Brugergrænsefladen på ler.dk kan ikke anvendes, da de nødvendige korttjenester fra Dataforsyningen er utilgængelige.
- LER's webservices kan anvendes normalt.
- Der udsendes ikke kvitterings-, anmodnings- og statusmails, før Dataforsyningens omlægning er afsluttet mandag den 30. november kl. 08.00.
27. november kl. 23.00 - 28. november kl. 09.00
- LER vil være helt utilgængeligt.
- Det gælder både brugergrænsefladen på ler.dk og LER's webservices. Dette skyldes vores egen systemopdatering.
28. november kl. 09.00 - 30. november kl. 08.00
- LER's webservices kan igen anvendes.
- Der udsendes fortsat ikke kvitterings-, anmodnings- og statusmails, før Dataforsyningens omlægning er afsluttet.
Fra mandag den 30. november kl. 08.00
- LER's webservices og brugergrænsefladen på ler.dk fungerer som normalt.
- Der kan dog gå lidt tid, før alle afventende kvitterings-, anmodnings- og statusmails er afsendt.
Vi beklager naturligvis de gener, som servicevinduet måtte medføre.
Læs mere i seneste nyhed fra LER: Vigtig information fra LER
|