Fejl i enkelte graveforespørgsler

06-05-2022

Fejl i enkelte graveforespørgsler i perioden d. 27/4 kl. 16.00 til d. 28/4 kl. 11.38 og torsdag d. 28/4 kl. 18.30 til fredag d. 29/4 kl. 10.09

LER har være ramt af en større fejl, der betyder at data om graveforespørgsler oprettet i tidsrummet onsdag d. 27/4 kl. 16.00 til torsdag d. 28/4 kl. 11.38 er gået tabt. Det omhandler 691 graveforespørgsler. Har man oprettet en graveforespørgsel i dette tidsrum, vil vi opfordre, til at man opretter sin graveforespørgsel igen. Dermed sikrer man, at graveforespørgslen fremgår af jeres LER-konto og at I har adgang til alle ledningsoplysningerne.

Bemærk, at I vil have modtaget en kvittering, for graveforespørgsler oprettet i tidsrummet og I har formentlig også modtaget ledningsoplysninger. Fejlen består i, at graveforespørgslerne er gået tabt i LER og at det derfor ikke vil være muligt at tilgå ledningsoplysninger udvekslet via LER 2.0.

I vil ikke blive opkrævet gebyr, for den oprindelig graveforespørgsel og de brugere, der er berørt af fejlen, er blevet orienteret direkte.

Fejlen betyder også, at LER-numrene for de 691 fejlede graveforespørgsler er blevet genbrugt i LER. Numrene er blevet genbrugt i perioden torsdag d. 28/4 kl. 18.30 til fredag d. 29/4 kl. 10.09, så har man oprettet en graveforespørgsel, i denne periode opfordrer vi til, at I tjekker om I har modtaget svar fra alle ledningsejere i de pågældende graveforespørgsler. Det skyldes, at nogen ledningsejere vil have problemer med at svare disse, da deres systemer ikke kan håndtere, at modtage en graveforespørgsel med et nummer de allerede har modtaget tidligere. 

De brugere der er berørt af fejlen er blevet orienteret direkte.

Hvis I ikke har modtaget alle ledningsoplysningerne, er det vigtigt at I gensender disse graveforespørgsler.

Du gensender en graveforespørgsel nederst på resultatsiden, for den konkrete graveforespørgsel:

https://ler.dk/Graveforesporgsler/R.4.Resultat_af_forespoergsel.aspx

  

 Vi beklager fejlen og de gener den har medført.

 Hvis I har nogen spørgsmål kan i kontakte vores support på support@sdfe.dk eller 78768792