Sommerstatus for Ledningsejerregistret

26-06-2020

Sommerstatus for Ledningsejerregistret

 

Med sommerferien på trapperne, giver LER her en status på udvikling af LER 2.0, samt planerne for andet halvår af 2020.

 

Hvis man vil læse mere om LER 2.0, findes der vejledninger til både graveaktører og ledningsejere på LER’s hjemme side

 

Siden idriftsættelsen af LER 2.0 i januar 2020, er der gennemført tilpasninger til løsningen. Med den glædelige nyhed, at der allerede nu er ledningsejere, der er overgået til LER 2.0 og flere på vej, har vi øget vores fokus på brugervenligheden af kortviseren til visning af ledningsoplysninger, som vil være 1. prioritet i den resterende del af 2020. Der arbejdes også samtidig på en række yderligere tilpasninger.

 

I første halvår er der blandt andet blevet foretaget følgende tilpasninger: 

 

  • Kvalitetssikring af visning af ledningsoplysninger i kortviseren, herunder i relation til visning af driftsstatus, fareklasse og traceer.
  • Rettelse vedr. oprettelse af graveforespørgsler, herunder i relation til den tilladte størrelse og udformningen af disse. For at give den bedste oplevelse af ledningsoplysningerne i den nye kortviser, bliver det kun muligt at oprette ét areal pr. graveforespørgsel.
  • Bedre visning af svarstatus på ledningspakker, i brugergrænsefladen og i mails fra LER.
  • Forbedring af det vejledningsmateriale, som skal hjælpe ledningsejere og tjenesteydere med at overgå til LER 2.0.

 

De næste tilpasninger, som forventes implementeret kort efter sommerferien, indebærer:  

  • En mere hensigtsmæssig opsætning af filtreringsmenuen i kortviseren til visning af ledningsoplysninger.
  • Bedre overblik over hvilke ledningsejerne der aflevere ledningsoplysninger gennem LER.
  • Tilpasning til visning af attributinformationerne i kortviseren til visning af ledningsoplysninger, så disse gøres mere overskuelige og nemmere at forstå.
  • Optimering af de baggrundskort der anvendes, når der oprettes interesseområder, graveforespørgsler og i kvitteringer.
  • Mindre tilpasninger af LER’s hjemmeside, så den relevante information bliver nemmere tilgængelig.
  • Optimering af de PDF’er, der kan dannes i kortviseren til visning af ledningsoplysninger.

 

Videre forløb

LER fortsætter arbejdet med, at sikre et optimalt system, for både ledningsejere og graveaktører i resten af 2020 og i de efterfølgende år. Ligeledes har LER-teamet stor fokus på brugerimplementering, for at sikre ledningsejernes overgang til LER 2.0 og at graveaktørerne får mest muligt ud af LER 2.0’s funktioner. Dette arbejde vil i høj grad ske i samarbejde med brugerne. 

I efteråret vil vi arbejde videre med at evaluere kortviseren til visning af ledningsoplysninger. I denne proces inddrages både ledningsejere og graveaktører yderligere. Hvis man ønsker at bidrage til evalueringen af kortviseren, kan man skrive til ler@sdfe.dk . Derudover har vi en række yderligere tilpasninger til LER i støbeskeen, herunder til webservices og sammensætningen af den ledningspakke, som dannes når der oprettes en graveforespørgsel.
 

Hvis man har spørgsmål eller forslag til forbedringer af LER, er man altid velkommen til at skrive til support@sdfe.dk.
 

Grundet sommerferien, vil man i juli kunne opleve forlænget svartid, ved henvendelser til LER. 

Vi ønsker LER’s brugere en god sommer.