Som ledningsejer har man pligt til at indberette graveskader på egne ledninger. Kravet til indberetning af graveskader er gældende fra 1. januar 2020, og i den forbindelse er der forskellige ting, du som ledningsejer skal være opmærksom på:
- Indberetningen af graveskader skal ske senest i februar året efter det kalenderår, som indberetningen omhandler. Det vil sige, at indberetninger for 2020 senest skal være foretaget i februar 2021.
- Der skal foretages én indberetning pr. graveskade.
- Når du foretager en indberetning, stilles der krav til, at du angiver forskellige oplysninger, der er relateret til den enkelte graveskade.
- Graveskaden skal være opstået eller opdaget i året, der indberettes for.
- Der kan også foretages en indberetning af 'ingen graveskader' både som enkeltvis indberetning eller som masseindberetning.
Du kan finde vejledning om indberetning af graveskader her: Vejledning om indberetning af graveskader.
Indberet graveskade